clauswillumsen.dk

clauswillumsen.dk

Forfatteren Claus Willumsens Blog

En litterær platform, en legeplads, for Claus Willumsen.
Her er der Fri Leg.

Skrivetips 1-5: Få forfatterens tips, hvis du drømmer om at skrive en bog

KommentarPosted by clauswillumsendk Wed, June 07, 2017 14:55:09
Du får lidt hjælp til at slippe din indre forfatter fri

1. Find roen ved hjælp af høreværn og skyklapper

Jeg kan skrive hvor og hvornår det skal være. Mine kropslige fornemmelser, denne sitren af tilstedeværen er fantastisk dulmende og svalende for mig. Jeg skal bare lukke af for altet og lade sjælen rejse. Men tit må jeg have høreværnet på, når solen skinner.

2. Omskrivning og omskrivning

Jeg skriver alt om. Jeg omformulerer. Jeg omskriver alt, formulerer det hele igen, vejer alt på en vægt. Sproget er min modstander. Jeg skriver forfra, sletter, husker det hele på ny, ligesom mine fingres tøven ved hver omskrivning husker det før. Det er små åbenbaringer at omskrive, slette, genskrive ... Hmm, er det de rigtige ord?


3. Læs højt

Og længe. Af dine og andres tekster. Det er de lydige associationer, der får ny betydning, når du læser op. Lyde er sprog, der bevæger sig, bevæger mig. Når jeg hører min stemme, frigøres flere ord. Jeg læser op, ned og med hele min sjæl. Så højtlæsning er vigtig.

4. Ryd op

Ryd op overalt. Intet må være ramt af tilfældigheder. Rod på mit skrivebord gør mig usikker. Hvis det kan lade sig gøre, så reformaterer jeg min computer. Så begynder jeg på en frisk hver gang.

5. Skrivningen er en performance

Jeg finder altid en café, hvor jeg kan skrive, så alle kan se, at jeg er forfatter. Det er vigtigt at have et publikum. Deværre vænner mit publikum sig alt for hurtigt til mig, der sidder i hjørnet og skriver. De mister interessen. Når jeg mister min effekt, så er det tid til at finde et nyt sted.



  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post48