clauswillumsen.dk

clauswillumsen.dk

Forfatteren Claus Willumsens Blog

En litterær platform, en legeplads, for Claus Willumsen.
Her er der Fri Leg.

Forfatteren og samfundet - del 1

KommentarPosted by clauswillumsendk Wed, April 05, 2017 12:09:42
Skal forfattere "mene noget" om samfundet?

Jeg har lige set filmen "Stefan Zweig - Farvel til Europa". Det er en fin film om Stefan Zweigs sidste tid i Nord- og Sydamerika, og i filmen (og i virkeligheden) vil hans kollegaer have, at han tager stilling til situationen i Tyskland. Men han tøver, da han ikke vil indblandes mere i politik, end han allerede er i kraft af sin rolle som verdenskendt østrigsk-ungarsk, tysksproget forfatter. Og det kan man have mange meninger om, og det havde hans forfatterkollegaer da også.

Det fik mig til at tænke på, om forfattere har et ansvar i forhold til den retning, som et givent samfund bevæger sig i. Skal forfattere tage stilling, blande sig i samfundsforhold?


To hovedpositioner træder frem

Det er der flere meninger om.
Nogle mener, at det er en forfatters pligt at blande sig. At en forfatter da skal forholde sig til samfundet, om ikke i sine bøger (det kommer an på, hvad man skriver (om)), så i det mindste som borger.

Man skal bruge sin position som offentlig person til at gøre opmærksom på problematikker i samfundet. Man skal "betale" tilbage ved at være samfundets samvittighed. Man skal bruge sin berømthed i den gode sags tjeneste. (Det fordrer dog, at man er berømt, ellers batter det ikke noget).

Og så er der dem, der mener, at forfatteren igennem sine værker gør lige netop dét: Forholder sig kritisk til det omgivende samfund. Og at det er nok.



Forfatteren træder i karakter

At en forfatter tager stilling igennem sine værker, er ikke altid krystalklart. Det er evident, at Günther Grass skrev bøger, hvor man ikke behøver læse længe mellem linjerne for at finde en omgang systemkritik. Men det gjorde han ikke altid.
Nogle gange blandede han sig direkte i (samfunds)debatten, men ellers lod han bøgerne tale for sig selv. (Solsjenitsyn ovenfor er helt speciel, så ham skriver jeg om i et senere indlæg).

Mere mudret bliver det med for eksempel Inger Christensen. Inger Christensens fremragende digte udsiger ikke direkte (gør de det indirekte?) en kritik af samfundsforholdene. Det betyder ikke, at hun ikke havde en mening om dette eller hint (heller ikke i sine bøger), men dér skal man måske "lede" længere.

Der er forhåbentlig ikke nogen (mere), der mener, at forfattere skal tage stilling til alt hele tiden, heller ikke i sine værker. En sådan politisering af værker er kedelig og ufrugtsom. For både forfatter og læser.


Samfundets samvittighed? Det kommer an på...

Det må være op til den enkelte forfatter, om han eller hun vil blande sig i samfundsforhold. Nogle blander sig uden tøven. Carsten Jensen er et klokkeklart eksempel på en forfatter, der mener meget. Andre stikker næsen frem og finder ud af, hvor ondt det kan gøre (Marstrand-Jørgensen), når samfunds-"debatten" på blandt andet Facebook folder sig ud.

Uanset om man er M. Houllebecq, J.K Rowling, M. Søndergaard eller C. Willumsen, er det den enkelte forfatter, der bestemmer, om man skal blande sig i samfundsforhold (det kan være enkeltsager eller det hele) eller ej.
Der er selvfølgelig intet menneske, ingen organisation eller intet samfund, som kan tvinge en forfatter til at blande sig i samfundets liv og tarv, hvis forfatteren ikke har lyst eller magter at træde offentligt frem.

Det må være op til den enkelte forfatter at afgøre, om han eller hun vil udsige nogle interessantheder om dette og hint.


Et lille P.S.

Noget helt andet er, hvis man lever i et diktatur, og man tvinges til at tage stilling uanset hvad. Dissidenter drives tit fremad af tvang. Ikke fra én person eller organisation, men af et diktatur. Og så er der ikke tale om frivillighed, men om pligt ... for nogle.

Andre, som Stefan Zweig, stillede sig modvilligt til rådighed i samfundsdebatten. Og det er der ingen, der kan klandre ham (eller andre) for.
Ikke dengang - og ikke nu.

  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post43