clauswillumsen.dk

clauswillumsen.dk

Forfatteren Claus Willumsens Blog

En litterær platform, en legeplads, for Claus Willumsen.
Her er der Fri Leg.

Film og hvad de kan gøre

EksperimentPosted by clauswillumsendk Mon, January 15, 2018 09:34:15

Okay, film er vist en lille overdrivelse, men det er en forøvelse/stiløvelse til sådan en af slagsen.
Billede, tekst og musik er selvgjort; indspilning, mix og så videre.
Det er mere eller mindre en test af, hvad Audacity kan. Der er flere på vej, så jeg kan teste mine muligheder i forhold til teknik (lyd, billeder med mere).

Jeg påtænker at lave "Indgange" til en film ... Jeg har jo teksten liggende som lydbog. Så det næste stykke tid vil jeg lege lidt med format og teknik.
Jeg har indspillet lydsporet fra bunden, og det vil jeg bruge til de næste film. Det kan lyde mærkeligt, men der er en mening med galskaben.

Hvordan virker billeder og lyd sammen: Hvordan opfatter man det samme stykke musik (det kan også gælde for tekst), når man bruger det i forskellig kontekst? Det er én af de ting, jeg vil forsøge at finde ud af det næste stykke tid.

Det betyder dog ikke, at jeg stopper med at skrive. Jeg regner med, at min næste novellesamling er færdigskrevet om to år, og da jeg ikke kan skrive hele tiden, er det jo sjovt at lave andre ting ind i mellem skriveriet...


  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post86

Hva' mæ' kulturen?

KommentarPosted by clauswillumsendk Wed, January 10, 2018 10:39:30

Læste denne artikel af Christian Johannes Idskov. Og den satte lidt tanker i gang. Dem kan du læse herunder.



Vi sammenligner os altid med Sverige og Norge, både positivt og negativt (Sverige mere negativt end Norge), når vi skal forklare, hvad vil vil eller ikke vil. Både samfundsmæssigt, politisk og kulturelt.

Hvis vi ser på kulturen, herunder litteraturen, går vi i stik modsatte retning af Norge og Sverige, hvad offentlig understøttelse angår. Når jeg skriver "Understøttelse" tænker jeg ikke på understøttelse som offentlig forsørgelse, men understøttelse som et middel til at give kunsten et skub for at komme bredere ud til publikum.

Problemet er bare, at Norge og Sverige øger den offentlige kunststøtte, mens Danmark skærer ned. I Danmark skal kunsten konkurrere på markedsvilkår. Konkurrencestaten er ikke en ideologi, men en tilstand, en naturlov. Alt er i spil, og dem, der ikke klarer den må dø.

Denne måde at anskue verden på er der ikke noget i vejen med som sådan, men den har nogle konsekvenser for, hvordan vi indretter samfundet.
Og det ser ud til, at visse politikere er klar til at give los: Vi befinder os i en slags kulturel naturtilstand, hvor det er alles krig mod alle. Der bliver kæmpet med arme og ben, pen og pensel om at få fingre i de midler, der smides til os.
Og det slutter ikke her.

Læs artiklen, den er god.
Er den paranoid, politisk og overdrevet?
Døm selv.

Jeg kan bare sige, at jeg er glad for, at jeg ikke er på kulturel overførselsindkomst. Jeg klarer mig selv. På godt og ondt.

Læs i øvrigt Venstres principprogram her



  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post85

Visoner 5 : 3

LyrikPosted by clauswillumsendk Tue, January 09, 2018 09:42:12
3

Da jeg
åbner øjnene
siver hånden ud
af mit synsfelt
forvandler sig til
et træ en springflod
et æbletræ til en aftens
mørke simrende lyde
tusmørket sætter sine spor
på mine blikke de bløde
intonationer de vaklende
ord som jeg lader
falde som
træer i
denne
nats
løv
fald
dug

b
l
i
n
d
e

p
u
n
k
t
e
r
.


  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post84

Visoner 5 : 2

LyrikPosted by clauswillumsendk Wed, January 03, 2018 13:04:40
2

Da jeg
lukker øjnene
brydes det mørke
af små lygter
der tændes i natten
et for et i

S L O W M O T I O N

tændes stjerner på
min tornede nethindes
lærred

små spyd prikker hul
i natten stjerner
tændes et for et
og alene i natten
frygter jeg

F A S T F O R W A R D

at stjerner forvandles
til et univers
tømt for
liv

og så mørkt og så koldt.




  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post83

At skrive lyrik i blinde

SkønlitteraturPosted by clauswillumsendk Sat, December 30, 2017 13:19:00
Hvordan skriver man, når risikoen for at miste synet hænger over én som et damoklessværd? Man skriver en digtsamling om en mulig fremtid. Og krydser fingre.



1.
Når man i en periode mister en stor del af synet (på det ene gode øje, man har at se med), sker der nogle ting, såvel visuelt som psykologisk. Og når man dertil føjer en risiko for helt at miste synet, kan det sætte en lavine af tanker i gang.

2
Nogle mennesker går i stå, fryser af frygt, du ved, ligesom haren i bilens forlygter. Men jeg observerer, gemmer følelser, stemninger og ord. Til senere. Jeg gemmer ord og sætninger, gemmer dem i min hjernekiste til senere brug.

3
Jeg tænker: Mine fingre skal modtage disse ord, sætte dem sammen og sætte streger mellem punkterne i mit sind, indtil forbindelserne mellem elektronerne i mine hjernevindinger og det taktile møde med et tastatur, gør min tilstand læsbar.

4
Og i dette møde mellem det uudtalte og det taktile må jeg se (det jeg kan), hvor langt det kan bære og om overhovedet. Når synet eroderes, bliver det følbare, ordenes former, deres kanter, deres smag, vigtigere end det at kunne se dem klart.

5
Så jeg smager mig frem, ud af et mørke, der truer med at begrave ordene levende. Jeg smager mig ind i et skærende hvidt lys, der får verden til at fremstå sløret. Som et vindue, der dugger til, langsomt, men ubønhørligt.

6
Mine fingre lægger sig til rette på tastaturet. Jeg trykker på en tast, og endnu en, indtil bogstaver bliver til en kæde af ord. Og jeg skriver mig ud i virkeligheden som jeg ser den. Eller som jeg ser den, med den rest af mit syn, som jeg har.

7
Jeg fortæller om, hvordan min verden forandres, hvordan jeg forandrer den. Hvordan jeg måske skal gå ind i et evigt mørke. Jeg ser billeder for mig. Jeg skriver dem ned, mine fingre sætter ord op i punkter, det binæres møde med det taktile.

8
Punkter sættes som skrift. Fingerspidser møder ord på papir. Jeg frygter ikke at miste, men at det jeg har glider væk fra mig. Det er disse tanker, jeg skriver ned. Jeg formulerer ikke en nutid, men en mulig fremtid. Jeg frygter ikke, men venter.

9
Men mørket kommer aldrig. Det er kun natten, der kommer krybende. Mens mørket flyder ud i det hvidlige, kan jeg stadig se træernes krogede dans mod stjernerne på himlen. Punkterne skal ikke forbindes på papir, men fra tanker til papir.

10
Det taktile skal stadig ses. Ordene skal stadig vandre igennem mine fingres klapren på et tastatur. Det usete mareridt skal ikke dryppe som sort blod fra mine øjne. Jeg er brudt igennem den membran, der slørede mit udsyn. Men jeg efterlader ordene.

Efterklang:
I juni 2016 får jeg fjernet min linse i venstre øje ved en kompliceret operation. Der bliver sat en ny linse i. Men jeg får en efterstær, som lægerne tøver i over et år med at operere. Til sidst besluttes det, at man skal fjerne efterstæren. Om jeg mister synet på grund af en efterstær, der gør mig langsomt blind eller på grund af komplikationer er strengt taget ligegyldigt.
Men det gik godt.
Indtil videre er tingene gået godt. Men frygten for komplikationer (nethindeløsning) forsvinder nok aldrig.
Jeg forsætter dog med at skrive.

Publiceret på Dansk Forfatterforenings hjemmeside d. 25. december 2017





  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post82

Visoner 5 : 1

LyrikPosted by clauswillumsendk Mon, December 18, 2017 10:57:49
1

Da jeg
åbner øjnene
ser jeg det sorte
Mørket

tone ud
en overblænding
og så

begynder farver at
sive ind farver maler
sine knitrende kys

det taktile møde
mellem mørket
og farvekoder

det taktile
det binære
møde
i
en
sommermorgens
vinge.






  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post81

Visioner 4 : 5

LyrikPosted by clauswillumsendk Tue, December 12, 2017 11:48:28
5

Før vinduerne lukkes
vil jeg se ud
på solens
skrå
sikkerhed.


  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post80

Adam Holm: Endestation Europa (2017)

BoganmeldelsePosted by clauswillumsendk Wed, December 06, 2017 14:20:30

Kære Adam, det er en fin bog, du har skrevet!
"Endestation Europa" er fuld af gode interviews med spændende og kloge mennesker, intellektuelle og forfattere (ofte i samme person).

Der er specielt én ting, der springer mig i øjnene.
"Endestation Europa minder mig om Hans Magnus Enzensbergers "Åh Europa" (1988). Ikke i form, men i indhold.

Der er en nærmest tragisk pessimisme hos næsten alle de interviewede, en angst for Europas nuværende tilstand og frygten for en fremtid, hvor populismen, i form af tendentiøse venstre- og højrebevægelser, der peger fingre, men ingen løsninger giver, er den dominerende kraft i Europa (EU).

På den anden side lider stort set alle også af en optimistisk tro på Europa; der er en tro på, at det nok skal lykkes det hele. At vindene vender på et eller andet tidspunkt.

Og det er denne blanding af pessimisme og "Det skal nok gå alligevel, hvis vi arbejder i flok", der gør, at bogen virker vedkommende.
Der bliver ikke givet nogen løsninger, men viljen til at tale sammen er der - og det er første skridt.

Det er en god blanding af gamle kendinge og et par nyere, og et rimeligt bredt udsnit af lande er repræsenteret: Sverige (Rosenberg), Holland (Mak), Finland (Westö), Rusland (Sjisjkin), Ukraine (Aleksijevitj), England (Beevor), Frankrig (Cohn-Bendit) m.fl.

Det giver et godt vue. Men personligt savner jeg nogle navne fra Tyskland (Enzensberger), Italien (Eco), Spanien (Savater) og ikke mindst Danmark (Brøgger).
Og så kunne jeg godt have tænkt mig at høre fra en af mine favoritter, Houellebecq, som virkelig kunne være en modvægt til det måske lidt for høflige?

Dette er dog blot detaljer fra en pedant.
Jeg synes, at "Endestation Europa" er god at blive klog af. Jeg har sågar fået nogle inputs fra folk, jeg ikke er enige med (Beevor) og en opsang fra Cohn-Bendit (Den gamle Bandit), hvor jeg sad og grinede højlydt i bussen. Så alt er godt!

Kære Adam Holm.
Tak for en god bog, med relevante spørgsmål (med kant) og lige så relevante svar.
Jeg glæder mig til næste omgang (hvis du gør dig de tanker).



  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post79
« PreviousNext »