clauswillumsen.dk

clauswillumsen.dk

Forfatteren Claus Willumsens Blog

En litterær platform, en legeplads, for Claus Willumsen.
Her er der Fri Leg.

Ugens Citat - Uge 35

KommentarPosted by clauswillumsendk Mon, August 28, 2017 10:44:05
»Det kan være svært at være 'fremmed' i begge lejre«

Dette citat er om:

1) at være flygtning i Danmark
2) at have flere politiske embeder
3) at at være forfatter og anmelder

Se svaret Her

  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post56

Igennem muren?

KommentarPosted by clauswillumsendk Mon, August 21, 2017 12:22:13
Hvordan slipper du igennem nåleøjet?

Ofte er det umuligt at bryde igennem den mur af tavshed, der stovt og knejsende står imellem din bog og en form for offentlighed.
Når din bog er udkommet, begynder den lange seje kamp for at få øjenlyd.
Og den kamp er en kamp mod vindmøller, hvis du ikke har udgivet den "rigtige" bog, eller har den der underlige X-faktor, der kommer med udgivelsen af en bog, der "bryder" igennem læsemuren.
Kan du slippe igennem det nåleøje? Sikkert ikke.
Gør dit arbejde og kryds fingre

Hvis du udgiver en bog, er det rigtige arbejde ikke at få den ud. Det er markedsføringen af den.
Men hvis du gør dit arbejde ordenligt, gør de ting, der skal gøres, kan du med god samvittighed se dig selv i øjnene og sige: "Nu har jeg gjort mit"!
Og så må du bare se, hvor langt det kan bære.

Jeg har sendt min nye roman "Indgange" til anmeldelse hos aviser, og der skal også sendes nogle eksemplarer til et par blogs. Herudover skal der laves lidt foredrag, der skal sendes ud til de biblioteker, som har købt bogen. Så kan jeg vist ikke gøre mere der.
Og så skal der lige arbejdes liidt mere!

Men det stopper ikke her.
Selvom du har gjort det, "du skal gøre", er det sikkert ikke nok. For man kan jo altid gøre lidt mere, ikke sandt?

De sociale medier skal bearbejdes, og det er også op ad bakke. Det er alles kamp mod alle. Det ældgamle begreb "solidaritet" eksisterer ikke. Du skal give for at kunne modtage, intet er "gratis". Naivitet er No Go.
Kamppladsen er en markedsplads, hvor den stærkeste vinder: Det er en kapitalens naturtilstand, hvor den svage tilintetgøres i stilhed, og så er den potte ude.
En ulige kamp om opmærksomhed

Godt.
Din bog er ude, den sælger godt. Men der er stadig denne mur af stilhed. Der kommer ingen invitationer til oplæsninger, ingen giver dig et klap på skulderen. Du sidder bare med den gode bog, som du har skrevet.
Og intet sker.

Det er der en god grund til. Der er større fisk derude. Mere interessante fisk, store fisk, der løber med opmærksomheden. Og det behøver ikke at være populære fisk, blot mere interessante fisk: Fisk, der svømmer i de rigtige farvande.
In The Loop

Det handler om netværk, stupid.
Hvis du ikke kender nogen, der kender nogen, er du lost.
Du kan gøre alt det, som jeg har skrevet om overstående, og du kan gøre det godt. Det hjælper bare ikke noget, hvis du ikke er In The Loop.

Hvis du ikke kender de "rigtige" personer, kommer du simpelthen ingen vegne. Fred være med, at du "er kendt" - "Kendte" kan vi fodre svin med. Kendthed batter kun, hvis du kender dem, der kan gøre dig (endnu) mere kendt.
Dette gælder ikke kun indenfor tv- og musikbranchen: dette gælder i højeste grad også for forfatterbranchen (forfattere kan vi også fodre svin medsmiley).
Brug dine kræfter på at skrive

Jeg har fået udgivet bøger i snart 10 år. Og er der én ting, jeg har lært er det:
Skriv bøger, udgiv dem, gør hvad du kan for at udbrede dine tekster. Og skriv så videre.

Du kan ikke komme igennem nåleøjet, hvis du ikke bliver anmeldt i de store aviser. Og du kan heller ikke forlade dig på, at du kan få hjælp fra andre. Gør det, du kan lide: Skriv til bukserne revner.
Og drop så alt det der "ekstra". Brug ikke din tid på at overdænge de "sociale medier" med info om din nye bog. Gør kun det nødvendige. Spild ikke din dyrebare til på "bryde igennem". For der er altid lige den der forfatter/-inde, der kender den, der arrangerer det arrangement, hvor alle dem "In The Loop" er.
Et sidste råd ... før jeg skriver videre

Så mit råd er: Skriv, sælg det, du kan. Lad være med at håbe på at komme igennem nåleøjet. Du kan ikke bryde muren ned. Brug hellere muren til at sidde bag: Og skriv!
Og lad dig fornøje over de læsere som rent faktisk bryder sig om dit værk.
Det er det vigtige. Ikke dem, der kunne have været.
Drop det nådeøje, ignorér muren.

  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post55

Mere bog på Biblio?

KommentarPosted by clauswillumsendk Tue, August 08, 2017 11:46:39

”Efter nogle årtier, hvor musik, film og litteratur var nærmest ligestillede, er der de seneste år kommet mere fokus på litteraturen og læsningen igen. Blandt andet fordi vi orienterer os mere mod folkeskolen og fokuserer på læsning som en vej til viden og uddannelse”.
Henrik Jochumsen, Det Informationsvidenskabelige Akademi

Mere fokus på litteraturen?
Ja, det er gode nyheder. Efter flere års fokus på nye medier er bøtten tilsyneladende ved at vende.

Eller det vil sige: Der er måske nok mere fokus på litteraturen. Men hvilken litteratur?
Der bliver måske købt flere genreromaner, flere bestsellere, flere eksemplarer af de populære forfattere.

Men desværre afspejler det sig ikke meget i den smalle litteratur; lyrikken, de "underlige" bøger, den eksperimenterende roman eller novelle. Dér bliver der ikke brugt mange penge. Hvis man er heldig sælger man en 15-20 stykker af en digtsamling, og måske det samme antal af en roman, som ikke er en krimi eller en fantasy-roman.

Selvfølgelig er der smalle bøger, der bliver købt ind i større antal (måske 40.50 stk.), men det er ikke tit, at en smal bog kommer op på samme antal som en spændingsroman.
Og det er der måske heller ikke noget i vejen med, når man tænker på udbud og efterspørgsel.

Mere fokus på den samme litteratur

Min påstand, og det vil glæde mig, hvis den kan tilbagevises, er:
Der bliver ikke købt mere ind af lyrik, eksperimenterede eller "underlig" litteratur. Der bliver brugt flere penge på det kendte, det populære, på bestsellere.

"Mere fokus" er i denne sammenhæng mere af det samme.
Selvfølgelig skal bibliotekerne fokusere på, hvad lånerne vil have. Men at købe 10 eksemplarer (eller mere) af den nye krimi med (sæt selv navn ind) er ikke "mere fokus".
Det er ensretning.

Hvis bibliotekerne bare skal være centraler for distribution af de bøger, der hitter på bestsellerlisterne, så bør man vel lave ordlyden om i Biblioteksloven? Man kunne for eksempel stryge ordet "Alsidighed" (§2).
Alsidighed og formidling

Hvis bibliotekerne skal følge logikken om efterspørgsel, dette store dejlige dyr i åbenbaringen, kan vi godt skyde en hvid pind efter Alsidigheden, og nogen vil sikkert også sige efter Kvaliteten (så langt vil jeg dog ikke gå). For når man satser ensidigt på det populære i materialevalget er der ikke plads til det smalle.
Og så er der nul alsidighed.

Jeg ved, at jeg sætter tingene på spidsen, forsøger at drive min pointe hjem. Men jeg kan se, at bibliotekerne bliver sværere at skelne fra hinanden, både udvendigt og indvendigt. De nye biblioteksbygninger er skåret over samme læst, indmaden ligeså.
Og så er der min kæphest: Formidlingen (Jeg har selv skrevet en rapport om det, den står på IVU stadigvæk, tror jeg).

Det ligner mere og mere et stakkeudsalg i en boghandel end ildsjæles formidling af spændende litteratur. Og det er såmænd ikke bibliotekarens skyld. De knokler løs, og der er ikke tid nok.
Det er nemmere at stakke en bunke med det populære, når der ikke er tid til fordybelsen på arbejdspladsen.
Men det er en helt anden historie.

Mere bog på Biblio?

Ja, det kan da godt være. Men det øger ikke nødvendigvis diversiteten. Hvis man bruger pengene på det, der sælger, og forsømmer f.eks. lyrikken, skaber man bare litterær ensretning, ikke alsidighed.

Og hvis man rent faktisk køber smal litteratur, men bare forsvinder det ind på hylden efter en uge, er vi stadig ikke kommet videre. Så bliver indkøb af smal litteratur - et eksemplar i ny og næ - bare en undskyldning for alsidigheden.
Og så er det ligegyldigt med mere bog på Biblio.



  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post53

Skrivetips 1-5: Få forfatterens tips, hvis du drømmer om at skrive en bog

KommentarPosted by clauswillumsendk Wed, June 07, 2017 14:55:09
Du får lidt hjælp til at slippe din indre forfatter fri

1. Find roen ved hjælp af høreværn og skyklapper

Jeg kan skrive hvor og hvornår det skal være. Mine kropslige fornemmelser, denne sitren af tilstedeværen er fantastisk dulmende og svalende for mig. Jeg skal bare lukke af for altet og lade sjælen rejse. Men tit må jeg have høreværnet på, når solen skinner.

2. Omskrivning og omskrivning

Jeg skriver alt om. Jeg omformulerer. Jeg omskriver alt, formulerer det hele igen, vejer alt på en vægt. Sproget er min modstander. Jeg skriver forfra, sletter, husker det hele på ny, ligesom mine fingres tøven ved hver omskrivning husker det før. Det er små åbenbaringer at omskrive, slette, genskrive ... Hmm, er det de rigtige ord?


3. Læs højt

Og længe. Af dine og andres tekster. Det er de lydige associationer, der får ny betydning, når du læser op. Lyde er sprog, der bevæger sig, bevæger mig. Når jeg hører min stemme, frigøres flere ord. Jeg læser op, ned og med hele min sjæl. Så højtlæsning er vigtig.

4. Ryd op

Ryd op overalt. Intet må være ramt af tilfældigheder. Rod på mit skrivebord gør mig usikker. Hvis det kan lade sig gøre, så reformaterer jeg min computer. Så begynder jeg på en frisk hver gang.

5. Skrivningen er en performance

Jeg finder altid en café, hvor jeg kan skrive, så alle kan se, at jeg er forfatter. Det er vigtigt at have et publikum. Deværre vænner mit publikum sig alt for hurtigt til mig, der sidder i hjørnet og skriver. De mister interessen. Når jeg mister min effekt, så er det tid til at finde et nyt sted.



  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post48

Ikke desto mindre

KommentarPosted by clauswillumsendk Thu, May 04, 2017 12:48:24
Eller: At skrive en bog, man ved ikke kommer til at sælge (ret meget)

En forfatter vil altid gerne sælge bøger. Man har en historie. Man skriver den. Og så vil man selvfølgelig gerne have læsere til den. Det er klart.
Forfattere skriver historier for at andre skal læse dem.
Dette gælder alle forfattere. Uden undtagelse.


At skrive en roman, man ved er svær at sælge

Men i ny og næ skriver en forfatter en bog, som han (eller hun) bare ved er meget svær at sælge. Hvorfor gør en forfatter det?

For det meste fordi historien er vigtig for forfatteren. Dette gælder ikke mindst min nye roman "Indgange". Jeg ved godt, at "Indgange" ikke bliver en bestseller. Den kommer slet ikke i nærheden af at sælge 100 eksemplarer.
Ikke desto mindre udgiver jeg den.


Labyrintisk eller uforståelig?

Nogle vil mene, at det er litterært selvmord at udgive en bog, der handler om en kvinde med en demenssygdom, set indefra. Med sin stream of consciousness og en indre "monolog", der springer i kronologi og ikke giver "mening", vil "Indgange" være en sejtrækker for sin læser.

Ikke nok med det: Der er intet plot, ingen forklaringer. Efterskriftet giver ikke nogen forklaring, ikke direkte i hvert fald. Og i bedste fald er fortælleren utroværdig, hvis der er en egentlig fortæller. Hvem fortæller hvad til hvem?
"Indgange" er ikke en nem bog.
Ikke desto mindre udgiver jeg den.


Hvorfor?

Man kan spørge sig selv om, hvorfor jeg udgiver en bog, der ikke kommer til sælge. Som ikke er den letteste bog at have med at gøre. Og som i bedste fald vil forvirre læseren.
Og det er der folk, der har gjort.

Svaret er: Fordi jeg mener, at "Indgange", på trods af sine særheder, er en god bog. Mærkelig, javel. Endda svær og utilgængelig, absolut. Men stadigvæk en god bog.

"Indgange" er ikke en genistreg overhovedet, men den er så usædvanlig, at jeg synes det ville være en skam, hvis den skulle forsvinde ned i en skuffe, og så ophøre med at eksistere, når jeg er væk om hundrede år.
Derfor udgiver jeg "Indgange".

"Indgange" udkommer 10. juni. Se mere på clauswillumsen.dk





  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post46

Forfatteren og samfundet - del 1

KommentarPosted by clauswillumsendk Wed, April 05, 2017 12:09:42
Skal forfattere "mene noget" om samfundet?

Jeg har lige set filmen "Stefan Zweig - Farvel til Europa". Det er en fin film om Stefan Zweigs sidste tid i Nord- og Sydamerika, og i filmen (og i virkeligheden) vil hans kollegaer have, at han tager stilling til situationen i Tyskland. Men han tøver, da han ikke vil indblandes mere i politik, end han allerede er i kraft af sin rolle som verdenskendt østrigsk-ungarsk, tysksproget forfatter. Og det kan man have mange meninger om, og det havde hans forfatterkollegaer da også.

Det fik mig til at tænke på, om forfattere har et ansvar i forhold til den retning, som et givent samfund bevæger sig i. Skal forfattere tage stilling, blande sig i samfundsforhold?


To hovedpositioner træder frem

Det er der flere meninger om.
Nogle mener, at det er en forfatters pligt at blande sig. At en forfatter da skal forholde sig til samfundet, om ikke i sine bøger (det kommer an på, hvad man skriver (om)), så i det mindste som borger.

Man skal bruge sin position som offentlig person til at gøre opmærksom på problematikker i samfundet. Man skal "betale" tilbage ved at være samfundets samvittighed. Man skal bruge sin berømthed i den gode sags tjeneste. (Det fordrer dog, at man er berømt, ellers batter det ikke noget).

Og så er der dem, der mener, at forfatteren igennem sine værker gør lige netop dét: Forholder sig kritisk til det omgivende samfund. Og at det er nok.



Forfatteren træder i karakter

At en forfatter tager stilling igennem sine værker, er ikke altid krystalklart. Det er evident, at Günther Grass skrev bøger, hvor man ikke behøver læse længe mellem linjerne for at finde en omgang systemkritik. Men det gjorde han ikke altid.
Nogle gange blandede han sig direkte i (samfunds)debatten, men ellers lod han bøgerne tale for sig selv. (Solsjenitsyn ovenfor er helt speciel, så ham skriver jeg om i et senere indlæg).

Mere mudret bliver det med for eksempel Inger Christensen. Inger Christensens fremragende digte udsiger ikke direkte (gør de det indirekte?) en kritik af samfundsforholdene. Det betyder ikke, at hun ikke havde en mening om dette eller hint (heller ikke i sine bøger), men dér skal man måske "lede" længere.

Der er forhåbentlig ikke nogen (mere), der mener, at forfattere skal tage stilling til alt hele tiden, heller ikke i sine værker. En sådan politisering af værker er kedelig og ufrugtsom. For både forfatter og læser.


Samfundets samvittighed? Det kommer an på...

Det må være op til den enkelte forfatter, om han eller hun vil blande sig i samfundsforhold. Nogle blander sig uden tøven. Carsten Jensen er et klokkeklart eksempel på en forfatter, der mener meget. Andre stikker næsen frem og finder ud af, hvor ondt det kan gøre (Marstrand-Jørgensen), når samfunds-"debatten" på blandt andet Facebook folder sig ud.

Uanset om man er M. Houllebecq, J.K Rowling, M. Søndergaard eller C. Willumsen, er det den enkelte forfatter, der bestemmer, om man skal blande sig i samfundsforhold (det kan være enkeltsager eller det hele) eller ej.
Der er selvfølgelig intet menneske, ingen organisation eller intet samfund, som kan tvinge en forfatter til at blande sig i samfundets liv og tarv, hvis forfatteren ikke har lyst eller magter at træde offentligt frem.

Det må være op til den enkelte forfatter at afgøre, om han eller hun vil udsige nogle interessantheder om dette og hint.


Et lille P.S.

Noget helt andet er, hvis man lever i et diktatur, og man tvinges til at tage stilling uanset hvad. Dissidenter drives tit fremad af tvang. Ikke fra én person eller organisation, men af et diktatur. Og så er der ikke tale om frivillighed, men om pligt ... for nogle.

Andre, som Stefan Zweig, stillede sig modvilligt til rådighed i samfundsdebatten. Og det er der ingen, der kan klandre ham (eller andre) for.
Ikke dengang - og ikke nu.

  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post43

Hos mig er bogen ikke død

KommentarPosted by clauswillumsendk Wed, March 22, 2017 11:39:52
Bogen er død, længe leve bogen!

Papirbogen er på vej til at uddø. Sådan lød det for et par år siden.
Man kunne ikke åbne en avis uden at få at vide, at nu er det slut med den gode, gammeldags bog.

Og så tog jeg så mit eksemplar af Eco's nye roman, bladrede løs og læste, så hatten passede. Hos mig er papirbogen ikke død, tænkte jeg.
Og det viser sig da også, at det ikke er rigtigt.


Besøg en boghandel

Og du ved da også, at det ikke passer, hvis du går ind i en boghandel: Der er papirbøger en masse, og mennesker står i kø ved kassen for at få det nye eksemplar af Marklunds krimi. Så rygterne om papirbogens langsomme, pinefulde død er stærkt overdrevne.

Hvis du spørger en af kunderne i boghandlen om papirbogen er død, vil de se forbløffet på dig og spørge om du har spist søm. For sådan ser det bestemt ikke ud.
Tværtimod.
Der bliver udgivet flere og flere papirbøger.

Flere titler, flertydige tal

Der udgives flere titler pr. år (i det hele taget). Inden for faglitteraturen og skønlitteraturen. Og det gælder papirbøger, såvel som e-bøger.
Så hvorfor får vi at vide, at papirbogen er ved at dø?

Andelen af papirbøger er ikke faldet, så vidt jeg ved. Tværtimod.
Andelen af e-bøger er steget, men har på intet tidspunkt overhalet den fysiske bog. Salget af papirbøger er måske stagneret, men ikke gået i graven.

E-bogen er et supplement, en anden platform at udgive på. Men e-bogen er ikke i gang med at udradere den gammeldags bog.


Tal er taknemmelige

Salget af bøger stiger og falder konstant. Når den nye Jussi-bog udkommer, bliver der købt vildt ind af den, men mon ikke også der ryger en ekstra paperback med i posen, når man lige mangler en af de andre bøger i serien?

Jeg kan huske, at mange talte om, at "Mærk verden" fik folk, der normalt ikke læser bøger, til at læse (og købe) bøger, så det år steg bogsalget. Kommer der ikke bøger fra de populære forfattere kan det mærkes på bogsalget.
Men det betyder ikke, at bogen er på vej ud.

Flere faktorer spiller ind

OK ... Der udkommer flere titler (både fysisk og elektronisk). Papirbogen fører stadig overordnet set, men i undervisningssektoren udgives mere og mere på elektroniske platforme. Det betyder selvfølgelig, at hvis du tager hele baduljen med, så falder andelen af fysiske bøger overordnet set.

Men det betyder ikke, at papirbogen er ved at dø. Det betyder bare, at læsningen af bøger spredes ud på flere platforme. Der sælger stadig masser af fysiske bøger.
Og tager du stigninger og fald i bogsalget med i beregningen, er der intet som tyder på, at papirbogen er ved at forsvinde: Den lever og har det godt, den følger bare "markedsmekanismerne", udbud og efterspørgsel og så videre.

Det er få titler, der kan få salget af papirbøger til at stige (eller falde, hvis der ikke kommer en "blockbuster" hvert år). Det gør, at tallene kan "lyve". Hvis du vil se en krise for papirbogen, så kan du bare finde et år eller et land, hvor der ikke er udkommet en bestseller, der trækker det hele op.


"Indgange" - også som e-bog

Jeg afliver ikke papirbogen. Tværtimod.
Min næste roman, "Indgange" kommer som fysisk bog, men også som e-bog. Jeg mener ikke, at jeg kun kan udgive min bog elektronisk: Der er stadig et marked for papirbøger - og det vil der være en rum tid endnu.

Faktisk mener jeg ikke, at en bog enten skal være det ene eller det andet. Den skal være flere ting: fysisk, elektronisk, auditiv, interaktiv, you name it.
Du skal ikke begrænse dig selv - og dit marked.

Du skal læse fysiske bøger. De er ikke døde. Men hvis du hellere vil læse dem elektronisk, så skal du gøre det. Det ene udelukker ikke det andet.

  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post41

Lidt om mine bogforsider

KommentarPosted by clauswillumsendk Mon, March 06, 2017 12:05:00
Hvornår er en bogforside "professionelt" designet, og hvad kan man slippe af sted med?

I et forfatterforum fik en af mine bøgers forsider kritik for at være "uprofessionelt" designet. Det undrede mig lidt, da jeg rent faktisk havde haft en grafiker indover. Men hver sin fugl sit næb.

Misforstå mig ret: Jeg tager meget gerne mod kritik, hvis den bunder i "faglig" kritik, og hvis kritikeren har fejet foran egen bogforside. Men at få en rygmarvsreaktion, der hedder, at "du skal betale dig til en god forside" - og så se, hvad kritikerne selv smækker på deres bog, det har jeg svært ved at tage alvorligt.

Så i dette indlæg vil jeg se lidt på mine forsider og kommentere lidt på dem.
Lets go.

Berømte Sidste Ord (2009)


Min første bogs forside er ikke særlig god. Her havde jeg andre idéer, som på daværende tidspunkt ikke kunne lade sig gøre. Her kunne jeg have brugt noget hjælp fra en grafiker, men jeg havde aldrig prøvet at designe en forside før - og pengene var små, så det blev DIY. Og det kan ses. Jeg har set værre forsider, men al begyndelse er jo svær. Den sorte bagrund går igen på alle mine bøger, på nær en. Skrifttyperne kunne være bedre, billedet ligeså. Men ikke desto mindre: Jeg var pavestolt af den bog, på alle måder!

Naturkoder (2011)


Naturkoder er blevet rigtig god. Trods manglen på en grafiker (af samme grund som med BERØMTE SIDSTE ORD) er det en forside, der rammer plet i forhold til indholdet. Man kan mene, at billedet er amatøristisk eller grimt, men jeg elsker det. Skrifttyperne er strammet op, og balancen i kompositionen er bedre. Igen: Den sorte baggrund. NATURKODER er stadig en af mine yndlingsbøger.

Belejringsdage (2014)


Den forside sidder lige i skabet. Designet er skævt, men balanceret: Billedet er et linoleumstryk af et klassisk billede fra 1980ernes BZ-miljø. Her havde jeg en grafiker på - og det ses tydeligt, jeg var ikke selv kommet på den idé med titlen og forfatter på højkant. Der er folk, som mener at det ligner noget fra 1970erne, men det må stå for deres egen regning: Her er der en klar sammenhæng mellem forside og indhold. Jeg elsker det sorte, røde og hvide, der gør forsiden skarp.

Science Fiction (2015)


Kunstnerinden Adele Rannes rammer hovedpersonerne perfekt! Jeg designede selv forsiden ud fra Adeles maleri. Jeg er ret stolt af titlens detalje (stregen fra N'et ned i I'et). Det blålige fra maleriet går igen i "roman" og "dk". Jeg kan stadig huske, da jeg modtog hendes første udkast: Wow-følelsen er her stadig. Det her er tæt på det perfekte ... Også selvom enkelte kritikere (igen) mente, at der skulle en professionel på. Min reaktion på det var: Hvad snakker I om?!?

Konfigurationer (2015)


Den forside har jeg kun fået ros for. Og jeg mener også, at den er blevet fremragende! Sommerfuglevingens (det er en sommerfuglevinge) farver står knivskarpt, og samspillet mellem den orange tekst og den orange "rulle" i midten af vingen, står simpelthen godt til hinanden. Her har grafikeren "kun" gjort, hvad jeg og min "hovedarkitekt" sagde, der skulle gøres. Det er simpelthen en fin, fin forside.

Indgange (foråret 2017)


Denne forside er en dummy, men designet er på plads. Her bryder jeg med den sorte ramme (den sorte ramme er der kun for at kunne se toppen af forsiden). Forsiden er enkel, er i ro. Der er balance, og skrifttyperne er enkle, næsten minimalistiske. Den forside deler vandene (om jeg så må skrive), men passer ikke desto mindre perfekt til indholdet: Det vi ser er roligt, men lidt utydeligt/skjult i tågen ... Hvad gemmer sig under overfladen? Hvordan kan havet være en indgang?

Forsider er altid til diskussion, men ...

Det er (næsten) altid et spørgsmål om øjet, der ser. Men der er selvfølgelig visse regler, som man bør tage hensyn til (med mindre, man går efter bruddet), både som designer, men så absolut også som seer. Det er nemt at afvise noget, hvis du. af en eller anden grund, ikke bryder dig om det. Så jeg anbefaler, at man lige giver forsiden en chance.

Forsiden skal kunne stå alene, siger man. Den skal fortælle, hvad bogen er "om". Det er der rent faktisk kun få forsider, der gør, men mindre kan altså godt gøre det. Det gør ikke noget, at forsiden er skæv, subtil eller "underlig", så længe den fanger. Af de rigtige grunde.

En forside kan være så ... grim, så ... amatøragtig, at det gør ondt - men jeg mener, at jeg er blevet bedre til det med forsider fra bog til bog.
Man rammer jo ikke altid rigtigt i første forsøg? Det er jeg sikker på, at mange grafikere m.m. kan nikke genkendende til...

  • Comments(0)//bloggen.clauswillumsen.dk/#post40
Next »